NOAA varsler meget kraftig El Niño i vinteren: sådan ved du, om dine solceller producerer for lidt, eller om det bare er vejret

Et sydvendt tag i København laver i et normalt år omkring 1,7 % af sin produktion i december. NOAA giver over 90 % sandsynlighed for en meget kraftig El Niño i vinteren 2026-27, men det handler om Stillehavet, og DMI har intet offentliggjort om El Niño og en dansk vinter. Det praktiske problem er et andet end vejret: december er den måned, hvor en rigtig fejl på solcellerne er sværest at få øje på, fordi produktionen er lav i forvejen. Det eneste, der skiller “det var nok bare vejret” fra en streng, der holdt op i november, er dit eget anlægs dagsproduktion, holdt op mod det vejr, din adresse faktisk havde.

Hvad NOAA faktisk siger om vinteren 2026-27

NOAA’s Climate Prediction Center har en El Niño Advisory i kraft. I sin udmelding den 10. september 2026 skriver centret, at El Niño bliver stærkere, med over 90 % sandsynlighed for en meget kraftig El Niño i efteråret og vinteren 2026-27 på den nordlige halvkugle. For oktober-december 2026 giver NOAA desuden 75 % sandsynlighed for en historisk El Niño, stærkere end nogen siden 1950.

NOAA’s prognose handler om Stillehavet, ikke om vejret over dit tag.

DR Vejret skrev om varslet den 14. september 2026 under overskriften “Nye prognoser for El Niño: Kan vare langt ind i foråret”. DR’s meteorolog Thomas Mørk forklarer, at der dannes mere regn og flere skyer over det centrale og østlige Stillehav, mens det bliver mere tørt omkring Indonesien. Om dansk eller europæisk vejr siger artiklen intet, og den citerer ikke DMI.

Hvad DMI siger om El Niño og dansk vejr

DMI nævner El Niño under overskriften “Naturlige klimaforandringer”, som et eksempel på naturlige variationer i klimaet med “globale temperatur-effekter” fra det tropiske Stillehav. Om El Niño og en dansk vinter har DMI intet offentliggjort, hverken at der er en sammenhæng, eller at der ikke er. Den, der fortæller dig, at denne vinter bliver mørk, kold eller stormfuld på grund af El Niño, siger altså noget, som den danske vejrtjeneste ikke har sagt.

DMI skelner til gengæld klart mellem vejr og klima: vejr er det, du oplever hver dag, mens klima er gennemsnittet af vejret over en lang periode, typisk 30 år. En melding om El Niño er en udtalelse om klima, om gennemsnit over store områder og lange perioder. Den uge i december, hvor dit anlæg leverer mindre end ventet, er vejr. Ingen prognose, hverken NOAA’s eller DMI’s, er stilet til dit tag, og derfor kan ingen efterprøve “det var nok bare vejret” uden noget at holde det op imod.

Hvor meget producerer solceller om vinteren?

Det, der styrer vinterproduktionen, er det samme hvert år: dagene er korte, solen står lavt, og skydækket er tættere. Hvor lidt det bliver til, kan regnes ud. Sådan ser året ud for 1 kWp med 40° hældning mod syd i København og 14 % systemtab, ifølge PVGIS, Europa-Kommissionens gratis beregningsværktøj. Bor du i en anden landsdel, eller vender dit tag anderledes, så kør PVGIS på din egen adresse.

• December alene: 1,7 % af årets produktion
• December, januar og februar: 8,6 %
• November til og med februar: 11,6 %
• Maj i forhold til december: ca. 7,8 gange så meget

Med andre ord: et tag som dette laver omkring en ottendedel så meget i december som i maj, og godt en niendedel af årets strøm kommer ind i de fire måneder fra november til februar. En december, der ser alarmerende ud ved siden af juni, er ikke et symptom på noget som helst.

Danske vintre svinger voldsomt, helt uden El Niño

DMI opgør vinteren som december, januar og februar. Vinteren 2025-2026 var ifølge DMI meget tør, kold og lidt solfattig, med mange snedækkedøgn, frostdøgn og isdøgn, ingen skybrud og ingen storme på den danske Stormliste. Solen skinnede i gennemsnit 152,2 timer, 12,8 timer eller 8 % under klimanormalen for 1991-2020 på 165,0 timer. December var solrig, januar lidt under gennemsnittet og februar solfattig.

Klimanormalen er DMI’s gennemsnit af vejret over en 30-årsperiode, i dag 1991-2020. Solskinstimer i de seneste tretten vintre, som gennemsnit for hele landet, ikke for din landsdel:

Læst på tværs: den mørkeste af de tretten vintre gav 127,1 timer (2013/14), den lyseste 191,6 timer (2021/22). Det er 64,5 timers forskel, eller omkring 51 % mere sol i den lyseste end i den mørkeste, inden for tretten vintre i træk. Siden de landsdækkende soltimemålinger startede i 1920, er rekorderne 243 solskinstimer (1931-1932) og 81 timer (1925-1926): den lyseste vinter havde tre gange så mange solskinstimer som den mørkeste.

Vinteren 2025-2026 endte med en middeltemperatur på 1,5 °C på landsplan, 0,5 °C under klimanormalen på 2,0 °C og 1,5 °C under tiårs-gennemsnittet for 2016-2025 på 3,0 °C. Den varmeste vinter var 2019-2020 med 5,0 °C i gennemsnit, og den var samtidig blandt de mindst solrige: 128,6 timer, næstlavest af de tretten, mod 191,6 timer i den lyseste. En mild vinter er ikke det samme som en lys vinter.

Det kommer frem på årsafregningen, en måleraflæsning eller et tilfældigt blik, ikke i december

En lav måned ligner en fejl, og en fejl ligner en lav måned. I december er der ikke meget produktion at savne, så der er heller ikke meget at lægge mærke til.

En ejer på MoneySavingExpert-forummet satte et lidt lavere produktionstal på kontoen for mere skyet vejr og nedslidte paneler. Da han tjekkede inverteren, fungerede streng 2 fint, mens streng 1 havde den rigtige spænding (360 V), men nul strøm, og altså ikke producerede noget. Inverteren (vekselretteren) så ud til at virke og viste ingen fejlkoder (tråd, 2019). Og fejlen kom og gik: efter en genstart kørte strengen resten af dagen og holdt så op igen omkring middag dagen efter.

Og sådan ser det ud, når det er tallet for hele året, der afslører det:

“De glemmer at tilslutte en 1/3 af solcellerne (kun en produktion på 417 kwh i hele 2025), varmepumpen på 16 kw har et forbrug 17300 kWh.”

En tredjedel af panelerne var aldrig tilsluttet, og det var årstallet for 2025, der afslørede det.

Forumejeren fandt fejlen, fordi han selv tjekkede inverteren, og Trustpilot-anmelderen så den på årstallet. To forskellige veje til den samme opdagelse, og de har det samme til fælles: nogen kiggede.

Det ene tjek af solcellerne, der skiller vejret fra fejlen

En vinter, ingen kan sige noget om på forhånd, er præcis den, hvor en rigtig fejl gemmer sig bedst: en lav december ligner vejr, appen viser et plausibelt tal uanset hvad, og det bliver tallet bagefter, der viser det, som i de to sager ovenfor. Sætningen “det var nok bare vejret” kan kun efterprøves, hvis der findes et udgangspunkt at prøve den mod.

Det udgangspunkt findes kun ét sted: i dit eget anlægs historik, holdt op mod vejret over din egen adresse. Sådan gør du det:

1. Find dine daglige kWh. De ligger i inverterens app eller portal, og i en månedsrapport, hvis du modtager sådan en. Det er dagstal, du skal bruge, ikke måneds- eller årstal.
2. Tag en uge, der ser lav ud, og hold den op mod det vejr, netop den uge havde. Ikke mod samme uge sidste år. DMI’s tabel ovenfor viser hvorfor: to danske vintre kan ligge over 60 solskinstimer fra hinanden, så “mindre end sidste december” fortæller dig ingenting i sig selv.
3. Læs resultatet. Var ugen grå, og ligger tallet, hvor du ville vente det, er der ikke mere at gøre. Lignede ugen alle andre uger, mens tallet stikker af nedad, har du noget at gå videre med.

Fremgangsmåden er skrevet ud trin for trin med normaltal i Hvor meget skal dine solceller producere?. Hvis anlægget er stoppet helt, eller appen ikke viser noget, starter du i stedet i Solceller virker ikke.

Solmiro laver det tjek hver dag på produktionen fra din inverter (SolarEdge, Enphase og Growatt) og sender dig en e-mail, når én af tre ting sker: produktionen er stoppet helt, der kommer ikke data ind, eller produktionen ligger et godt stykke under en forventning, der er kalibreret til dit anlæg. Ingen af delene kræver en vejrprognose. Det er gratis at forbinde din inverter; sådan virker det.

Fejlen er billig at have i december og dyr at beholde til juni, og december er netop den måned, hvor den er sværest at se.

Hvad du kan gøre nu, inden vinteren sætter ind

Fire ting, der tager en aften, og som alle er nemmere at gøre nu end i januar.

Kend dit udgangspunkt. Find anlæggets produktion for de sidste tolv måneder, divider med anlæggets kWp, og se, hvor dit tal ligger i forhold til normaltallene. Metoden står i Hvor meget skal dine solceller producere?. Uden det tal har du ingenting at holde en lav december op mod.

Find ud af, hvem der får beskeden. Slå op i din app eller portal, hvilken mailadresse der står som modtager, og om det er en, du rent faktisk læser. Hvem der opdager stilstand, og hvordan, er gennemgået i Overvågning af solceller.

Skriv anlæggets stamdata ned ét sted. Fabrikat og model, serienummer, installationsdato og idriftsættelsesdato. Det er de oplysninger, enhver samtale om en fejl starter med, og de er ikke sjove at lede efter en tirsdag aften i januar.

Hold sne og vind i baghovedet, og behandl dem som alt andet. DMI talte 30,9 snedækkedøgn i vinteren 2025-2026 mod en klimanormal for 1991-2020 på 18,6 døgn; et snedækkedøgn er en dag, hvor mindst 50 % af jorden er dækket af mindst 0,5 cm sne klokken 8 om morgenen. Vinterens højeste vindstød var 30,3 m/s ved Thisted og den højeste 10-minutters middelvind 23,1 m/s i Hirtshals, begge den 8. december, uden at der kom en storm på Stormlisten. Gør det samme efter sne og blæst som ovenfor: se, hvad anlægget lavede i de dage, og hold det op mod det vejr, dagene havde.

Og hvis anlægget allerede har vist en kode, er du i den nemme ende: en kode kan slås op og handles på, og de almindelige står i Inverter fejlkoder. Det svære tilfælde er det modsatte: det fra forummet ovenfor, hvor inverteren meldte alt vel, mens en streng ikke leverede noget. Peger noget på det, er næste skridt Solceller virker ikke og derefter installatøren eller en elektriker, ikke en tur op på taget.