Hvor meget producerer solceller? Normaltal måned for måned

Hvor meget skal solceller producere i Danmark? Et almindeligt anlæg med sydvendt tag producerer omkring 950-1.050 kWh om året pr. kWp, altså cirka 6.000 kWh for et 6 kWp-anlæg. Fordelingen over året er skæv: maj og juni giver omkring syv gange så meget som december. Vil du vide, om dit eget anlæg holder det niveau, kan du lave fire tjek i stigende sværhedsgrad: displayet på inverteren, appen, elmåleren midt på dagen og til sidst et multimeter.

De fire tjek har alle den samme svaghed: de viser dig kun, hvordan det står til lige nu. De siger intet om de uger, hvor du ikke kiggede.

Hvor meget producerer solceller i Danmark?

Produktionen regnes pr. kWp (anlæggets mærkeeffekt). Har du 15 paneler à 400 W, er anlægget 6 kWp. Tallet står på din faktura eller i din app.

I Danmark ligger et velplaceret anlæg omkring 950-1.050 kWh pr. kWp om året. Det forudsætter, at taget vender mod syd, at hældningen er på cirka 30-45 grader, og at der ikke er skygge af betydning. Vender taget øst/vest, deler du produktionen på to flader og lander typisk lavere; det samme gælder ved flad hældning eller et træ, der kaster skygge fra kl. 15.

Solceller produktion pr. måned

Sådan fordeler året sig for et sydvendt tag i Aarhus med 40 graders hældning og 14 % systemtab, ifølge PVGIS, EU-Kommissionens gratis beregningsværktøj. Et 6 kWp-anlæg lander på 5.926 kWh om året, altså 988 kWh pr. kWp:

Gang tallet i kolonnen med dine egne kWp, så har du en månedsnorm, du kan holde din app op imod. Bor du et andet sted i landet, eller vender taget anderledes, flytter tallene sig, så kør din egen adresse.

Vil du have et tal, der passer til netop dit tag og ikke til et gennemsnit, så kør adressen igennem PVGIS. Du taster adresse, kWp, hældning og retning ind og får både årstallet og fordelingen måned for måned. Den udskrift er dit personlige facit, så gem den.

For de fleste er det månedsfordelingen, der tæller. Maj og juni bærer hovedparten af året, mens december ligger på omkring en syvendedel af maj. Spørgsmålet ”hvor meget producerer solceller om vinteren” har altså et kedeligt svar: meget lidt, og sådan skal det være. Det betyder to ting. En dårlig vintermåned er ikke i sig selv en fejl, og et anlæg, der dør i november, kan sagtens nå at være dødt i fem måneder, før tallene ser mærkelige ud. Ser vintertallene lave ud i en vinter, hvor El Niño står i nyhederne, gennemgår El Niño og din vinterproduktion, hvad et varsel kan og ikke kan sige om din december, og hvordan du skiller vejret fra en fejl.

Hvad producerer mine solceller? Sådan regner du dit eget tal ud

Det tager fem minutter:

1. Find de seneste 12 måneders produktion i din app eller portal (SolarEdge, Enphase, Growatt og de øvrige har alle en årsvisning).
2. Divider med anlæggets kWp.
3. Sammenlign udbyttet med både 950-1.050 kWh/kWp og med din egen PVGIS-udskrift.

Et 6 kWp-anlæg, der leverede 5.900 kWh sidste år, ligger på 983 kWh/kWp. Det er normal produktion. Leverede det 4.100 kWh, ligger du på 683 kWh/kWp, og så er der noget at kigge efter: skygge, snavs, en streng, der ikke bidrager, eller uger, hvor anlægget slet ikke kørte.

En advarsel om den metode, der oftest bliver anbefalet på danske sider: at sammenligne med dine egne tidligere perioder. Det er bedre end ingenting, men det normaliserer et fald i al stilhed. Tabte anlægget 15 % for tre år siden, sammenligner du i dag med det tabte niveau og finder ingenting.

Hvordan ved jeg, om mine solceller virker? Fire tjek i stigende sværhedsgrad

Fire tjek af solceller, du selv kan gå i gang med, fra det gratis kig på inverteren til den måling, der hører til hos en elektriker. Ved hvert af dem står, hvad det ikke kan fortælle dig.

Tjek 1: Displayet eller lysdioden på inverteren

Det billigste tjek. Gå ud til inverteren (vekselretteren) en dag, hvor solen skinner, og se på den.

• SolarEdge: på displayet betyder S_OK, at inverteren har forbindelse til overvågningsserveren, og P_OK x/y viser, hvor mange optimizere der melder ind ud af det samlede antal. Mangler S_OK, er det kommunikationen, der er nede; står der f.eks. P_OK 14/15, mangler ét panel at rapportere. Det er en indbygget fejlsøgning (SolarEdges vejledning).
• Enphase: gatewayen (Envoy / IQ Gateway) har fire lysdioder, ikke én: netværk, AP-tilstand, produktion og enhedskommunikation. De skal læses hver for sig: netværksdioden siger noget om forbindelsen til Enphases sky, ikke om produktionen. Mister gatewayen internettet, ser anlægget dødt ud i appen, mens mikroinverterne producerer videre (Enphase Support).
• Growatt: lysdioder og fejlkoder afhænger af modellen, og nummereringen er ikke den samme på tværs af Growatts modeller. Slå status op i manualen for netop din model frem for i en generel kodeliste på nettet.

Hvad tjekket ikke kan fortælle dig: om produktionen er rigtig. En inverter kan lyse grønt, vise ingen fejlkode og alligevel køre på én streng, fordi den anden er død. Grønt lys betyder ”jeg kører”, ikke ”jeg leverer det, jeg burde”.

Tjek 2: Appen eller portalen

Åbn producentens app midt på dagen: mySolarEdge, Enphase App, ShinePhone. Du kan se effekten lige nu, dagens kurve og som regel en årsvisning.

Mister gatewayen internettet, ser hele anlægget dødt ud i appen, mens panelerne producerer videre. Enphase skriver det selv om deres gateway: mister den forbindelsen, viser appen fejlen Gateway Not Reporting, og mikroinverterne kan sagtens køre videre imens (Enphase Support). En tom graf er altså ikke bevis for et dødt anlæg. Den skelnen er forskellen på ”min overvågning er død” og ”mit tag er dødt”, og du får brug for den i triagen, når solcellerne ikke virker.

Og den anden vej: appen kan vise pæne, opdaterede tal fra et anlæg, der leverer 60 % af det, det burde. Der findes ingen alarm for det. Hvad mærkernes apps og portaler faktisk lover om alarmer, står i overvågning af solcelleanlæg.

Hvad tjekket ikke kan fortælle dig: om tallene er gode. Appen viser produktion. Den viser ikke forventet produktion for den dag, det vejr og dit tag, og derfor kan den ikke fortælle dig, om 14 kWh var en god eller en dårlig dag.

Tjek 3: Elmåleren midt på dagen

Vil du have et tal, der ikke kommer fra inverterens eget kredsløb, så mål på husets side. Sluk for alt, hvad du kan slukke, en klar dag omkring kl. 12-13, og se på elmåleren: viser den eksport (eller kører den baglæns), producerer anlægget mere, end huset bruger.

Det er den uafhængige måling blandt de manuelle tjek. Det er også det, der afslører en klassiker: at en del af anlægget aldrig blev tilsluttet. En ejer skriver på Trustpilot om præcis det:

De glemmer at tilslutte en 1/3 af solcellerne (kun en produktion på 417 kwh i hele 2025), varmepumpen på 16 kw har et forbrug 17300 kWh.

Hvad tjekket ikke kan fortælle dig: hvad huset trak samtidig. Måleren viser nettoresultatet. Kører varmepumpen eller en ladestander, mens du måler, kan et velfungerende anlæg ligne ingenting. Og igen: det er ét minut ud af et helt år.

Tjek 4: Multimeter på panelerne, sidste udvej

Måler en fagmand, er princippet enkelt: tomgangsspændingen (Voc) på strengen sammenlignes med panelernes datablad ganget med antallet af paneler i serien, og kortslutningsstrømmen (Isc) sammenlignes med databladets tal justeret for indstrålingen på måletidspunktet. En streng, der viser korrekt spænding, men nul strøm, er ikke i drift, og inverteren melder ofte ingen fejl imens.

Hvad tjekket ikke kan fortælle dig: noget som helst om anlægget over tid. Det tester ét panel eller én streng i det øjeblik, måleren sidder på. Så snart fagmanden er kørt hjem, er du tilbage til at gætte.

Det alle fire tjek ikke kan fortælle dig

Alle fire tjek er øjebliksbilleder. De fortæller dig om dette minut. De fortæller dig intet om de tre uger i juni, hvor du ikke gik forbi inverteren, ikke åbnede appen og ikke kiggede på måleren, og det er i de uger, tabet opstår.

Danske servicefolk ser det jævnligt:

Vi kommer jævnligt ud til både private og erhverv, hvor deres solcelleanlæg har stået stille i længere tid, uden de har opdaget det

Og den yderste konsekvens, fra samme firmas reparationsside:

kunne vi altså konstatere at inverteren havde været afbrudt i lidt over et år, uden at det var blevet opdaget. Vi fik selvfølgelig gang i inverteren igen – men et helt års tabt strøm produktion fik kunden desværre aldrig igen.

Manuel kontrol slår fejl, fordi man holder op med at kigge, når anlægget har kørt fint i to år.

Sidder anlægget på den gamle årsbaserede nettoafregning, er den ordning beskrevet for sig i nettoafregningsgruppe 6.

Hvorfor du ikke bare får besked

Den udbredte antagelse er, at producenten skriver, hvis noget går galt. Det gør de i mindre grad, end de fleste tror, og ved underproduktion slet ikke.

SolarEdges egen dokumentation for alarmer er klar på fire punkter. Alarmreglerne tilhører installatøren: kun brugere med rollen account manager eller account admin kan oprette dem. Din e-mail kræver en tilladelse, som installatøren skal give anlæg for anlæg. Tavshed bliver ikke opdaget hurtigt: en alarm udløses først efter mindst tre timer uden kommunikation, og som standard kommer den i en daglig opsamlingsmail. Og vigtigst: SolarEdges alarmliste har ingen alarm for underproduktion. De eneste produktionsalarmer er hårde fejl: ”Production issue – inverter overheated” og ”String is not producing”.

Med andre ord: et anlæg, der er tændt, har forbindelse og stille og roligt leverer 60 % af det, det burde, udløser ikke så meget som en e-mail. En ejer beskriver, hvordan det føles fra den anden side:

Mange dage kan solen stå højt på himlen, men det giver ikke strøm. Fair pris skriver at det fungere som det skal.

Solceller app: hvad findes der, og hvad er de gode til

Der findes mere end producentens egen app. Her er et kort overblik:

Der findes ikke ét rigtigt valg her. Bygger du gerne selv, er Home Assistant billigere end alt andet. Vil du bare selv kigge med jævne mellemrum, er elmåleren midt på dagen et gratis tjek. Solmiro tjekker hver dag din produktion mod vejret over dit tag og sender dig en e-mail, når noget er galt; det er gratis at forbinde din inverter. Se sådan virker det, og vilkårene står i betingelserne.

Uanset hvad du vælger, er det, der virker, noget, der kigger hver dag uden dig. Alt andet afhænger af, at du husker det, og det gør du kun, så længe du er bekymret.

Hvornår er lav produktion normal, og hvornår koster den penge?

Ikke alt, hvad der ser lavt ud, er en fejl. Gå listen igennem i denne rækkefølge, før du ringer til nogen:

Normalt, og ikke værd at bruge tid på:

• Vinter. At december ligger på omkring en syvendedel af maj, er forventeligt i Danmark; kør din egen PVGIS-fordeling, for forholdet varierer med tag og placering.
• Enkelte gråvejrsdage og skyer, der driver forbi. Sammenlign uger, ikke dage.
• Snavs. Dansk regn klarer det meste, og effekten er mindre, end de fleste tror.
• Sne på panelerne. Produktionen er nul, indtil den glider af, og det er ikke en fejl.
• Varme. Panelerne yder lidt mindre på en dag med 30 grader end på en klar dag med 15.
• Skygge om eftermiddagen i et bestemt kvartal, fordi solen står lavere. Kendetegnet er, at det gentager sig på samme tid hvert år.

Værd at reagere på:

• Et helt døgn med nul, mens solen skinnede.
• Et fald, der begyndte på en bestemt dato og aldrig er kommet tilbage (typisk en streng eller et panel).
• Årlig produktion pr. kWp langt under 950, uden at retning, hældning eller skygge forklarer det.
• Produktion, der stopper og starter igen midt på dagen, gang på gang.
• Et tal, der har været lavt lige siden idriftsættelsen. Så var anlægget aldrig i orden, og det er en reklamation, ikke vedligehold.

Den sidste er den dyreste, fordi den bliver forvekslet med ”sådan er det bare”. Hold dit første års produktion op mod PVGIS-tallet, ikke mod dit andet års produktion.

Hvad et rigtigt tag har produceret

På et rigtigt tag svinger månederne langt mere end årene. Et Enphase-anlæg på 6,09 kWp i Almere i Holland, i drift siden oktober 2023, har givet:

Den mørkeste måned var december 2024 med 51 kWh, den lyseste maj 2025 med 965 kWh: nitten gange så meget. Inden for ét år gav juni 2024 866 kWh mod 51 kWh i december samme år, sytten gange så meget.